MunchNet - Diverse

Julesange - Dejlig er den himmel blå

Tekst af N.F.S. Grundtvig, 1810
Melodi: J. G. Meidell, 1846

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke,
|: os fra jorden op til sig :|

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted' mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
|: som en lille stjernesol :|

Når den stjerne lys og blid
sig lod se hver midnatstid,
var der sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
|: skulle fødes på hvor jord :|

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
|: som var født i samme stund :|

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
|: vugged' barnet i sit skød :|

Stjernen ledte vise mænd
til vore Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
|: kommer vi til Jesus Krist :|

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han lod os åbenbare
|: til at lyse for vor fod :|

Links

MunchNet - Diverse - Julesange
MunchNet - Diverse
MunchNet


Last update December 21, 2006