Tekst af N.F.S. Grundtvig, 1810
Melodi: J. G. Meidell, 1846
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke,
|: os fra jorden op til sig :|
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted' mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
|: som en lille stjernesol :|
Når den stjerne lys og blid
sig lod se hver midnatstid,
var der sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
|: skulle fødes på hvor jord :|
Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
|: som var født i samme stund :|
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
|: vugged' barnet i sit skød :|
Stjernen ledte vise mænd
til vore Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
|: kommer vi til Jesus Krist :|
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han lod os åbenbare
|: til at lyse for vor fod :|
MunchNet - Diverse - Julesange
MunchNet - Diverse
MunchNet